CBD Guide

Vi skriver om CBD og medicinsk cannabis, så du lære mere om, hvad CBD olie og CBD creme kan gøre for dig og blive vejledt til at vælge det rigtige produkt.

Hvorfor er CBD olie blevet så populært?

af | feb 7, 2019

En af grundene til, at CBD olie er blevet så populært, er al den opmærksomhed og omtale, som olien har fået i medierne og de sociale medier. Det er ikke altid lige præcis CBD olien, der bliver diskuteret eller snakket om. Kendte danskere står mere og mere frem og fortæller om, hvilken gavn de har haft af medicinsk cannabis i forbindelse med deres sygdom. Når det regner på præsten, så drypper det som alle ved på degnen – eller sagt på en anden måde, via al omtalen i medierne af forskellige cannabisprodukter, så har den almene dansker fået øjnene op for CBD oliens mange gavnlige effekter.

Eftersom der er blevet en øget interesse for CBD olie – og CBD-produkter i det hele taget – så er antallet af tilgængelige CBD-produkter steget voldsomt inden for de seneste par år. Alle disse produkter, såsom CBD olie, CBD creme, CBD salve og så videre, hævdes alle at kunne afhjælpe mange forskellige sundhedsmæssige problemer samt diverse lidelser og sygdomme. Det er naturligvis nok en af de største grunde til, at CBD olie til medicinsk brug er steget i popularitet.

Hvorfor bruge CBD olie?

Hampeplanten Cannabis Sativa anvendes dels til at producere cannabis-baserede stoffer, men det er også fra denne plante, at CBD olie kommer. Når der bliver produceret cannabis-baserede produkter, så indeholder de stoffet THC, som er det stof, der gør dig skæv eller ’høj’. De planter, der bruges til CBD olie, er gennem flere år blevet udviklet, således at der er minimalt med THC i dem. CBD er en af de mere end 100 forskellige cannabinoider, der findes i marihuana. Når du indtager CBD olie, så interagerer den med kroppens endocannabinoide system, kaldet ECS. CBD binder sig til nogle receptorer, der spiller en vigtig rolle for kroppens funktioner. CBD arbejder altså sammen med det endocannabinoide system, som har en effekt på både søvn, appetit, humør og immunrespons, ved at reducere nedbrydningen af de endocannabinoider, der allerede findes naturligt i kroppen.

I og med at cannabis er blevet betragtet som et rusmiddel og derfor har haft en illegal status, har det været svært at forske i fordelene ved CBD olie. Heldigvis er lovgivningen blevet ændret, således at der kan forskes mere i CBD olies effekt indenfor specifikke sygdomme og lidelser. Forskning har allerede fastslået, at CBD olie kan forbedre ens søvnkvalitet, give en smertelindring, mindske angst og inflammation, ligesom den kan reducere både sværhedsgraden og hyppigheden af anfald hos både børn og voksne.

Der er stadig brug for meget mere forskning blandt andet for at finde ud af, hvilken mængde af CBD olie, der skal indtages dagligt for de forskellige sygdomme og lidelser. Ligeledes mangler der forskning indenfor, hvordan og hvorledes CBD olie virker sammen med andre traditionelle lægemidler.

CBD oliens stigende popularitet

CBD oliens stigende popularitet er simpelthen kort og godt på grund af, at CBD olie er sundt for kroppen, uanset om du fejler noget eller ej. CBD olie er et kosttilskud, som er hverken farligt eller ulovligt, men er så harmløst, at det rent faktisk kan betragtes som en vitaminpille eller et naturligt kosttilskud.

En anden god grund til CBD olies stigende popularitet er, at det er et middel, der kan bruges til mangt og meget. Da CBD olie har så gavnlig en effekt både på mange sygdomme og lidelser, men også på ens almene velbefindende, gør naturligvis at mange mennesker sværger til at bruge CBD olie.

De 8 gode grunde til, at CBD olie er blevet populært

1. CBD olie som et naturligt kosttilskud

CBD olie er et naturligt og alternativt kosttilskud til mennesker, der har en interesse i miljøet og deres eget personlige velbefindende. CBD olie er nemlig et bæredygtigt produkt, fordi planten vokser udenfor. Ligeledes er CBD olie et naturligt kosttilskud, der kan have en positiv effekt for mennesker, der har specifikke sygdomme eller lidelser.

2. CBD olie gør dig ikke skæv

Den cannabisplante, der er udviklet til at lave CBD olie, indeholder mindre end 0,3 procent af THC, som er den psykoaktive forbindelse, der gør dig skæv. Det betyder altså, at du sagtens kan bruge CBD olie for at få alle dens gavnlige effekter uden at tænke på, om du kan klare dagligdagen, da du som sagt ikke bliver ”høj” eller ”skæv” af at indtage CBD olie.

3. CBD olie hjælper på kræftpatienters appetit

Der er stadig en del forskning i gang med hensyn til, om CBD olie påviseligt kan hjælpe kræftpatienter i deres kamp mod kræften. I forskningen omkring CBD olie og kræft er man dog kommet så langt, at det er blevet bevist, at CBD olie kan hjælpe kræftpatienter med at opretholde en god og sund appetit samt mindske kvalmen.

4. CBD olie og smerter

CBD olie kan anvendes mod både kroniske og akutte smerter og er et rigtig godt alternativ til traditionel smertestillende medicin. Ved en længerevarende smertetilstand og deraf længerevarende brug af traditionel smertestillende medicin, så er der en fare for at blive afhængig af denne smertestillende medicin. Mange mennesker oplever også, at traditionel smertestillende medicin ofte er ineffektiv. Ved valg af CBD olie får du et naturligt alternativ, der både kan lindre og reducere dine smerter, som ikke er vanedannende og som ikke har nogen bivirkninger.

5. Holistiske grunde til at bruge CBD olie

I dag vælger nogen mennesker CBD olie på grund af holistiske og naturlige årsager. Folk, der søger alternativer til enten piller eller andre kemiske lægemidler, vælger ofte CBD olie. Valget falder på CBD olie, fordi rå CBD olie bliver produceret uden varme eller kemikalier, og fordi hele planten bliver brugt.

6. Giver en følelsesmæssig balance

At have en følelsesmæssig balance i kroppen er altafgørende, hvis op- og nedture af følelsesmæssig karakter skal kunne reduceres samt i tilfælde af andre psykologiske tilstande. I mange år er disse tilfælde blevet behandlet med traditionel medicin – altså piller. Som et alternativ til piller, kan du tage CBD olie, da den har vist sig at hjælpe med menneskets følelsesmæssige balance.

7. Hjælper med søvnproblemer

Hvis du lider af søvnproblemer og derved ikke får en god nats søvn, så kan CBD olie måske afhjælpe dit problem. Flere studier har påvist, at CBD olie kan afhjælpe søvnbesvær og søvnproblemer, hvis du tager en dosis CBD olie lige inden sengetid.

8. CBD olie har en beroligende virkning

I dag kæmper mange mennesker med både stress og angst i deres daglige liv. De mennesker, der er begyndt at indtage CBD olie, siger ofte at selv en lille dosis hjælper dem med at få roen tilbage.

Information

© Copyright 2018-2019 CBDguide.dk. Alt indhold på dette websted er beskyttet af copyright og må ikke kopieres eller anvendes uden skriftligt samtykke..